Red velvet julelagkage med hvid frosting
26. februar 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Den smukke røde farve i kagebundene opnås med rød konditorfarve, men du kan også prøve dig frem med rødbedesaft.
Ingredienser
Udstyr
2 springforme, 20 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°, og læg bagepapir i de to springforme.
Bland hvedemel, kakao, natron og salt sammen i en skål, og sæt det til side. Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen i en anden skål med en elpisker. Tilsæt 1 æg ad gangen, og pisk mellem hvert æg. Tilsæt olie og rød konditorfarve, og pisk igen. Vend til sidst melblandingen i dejen skiftevis med kærnemælken, til dejen er jævn og ensartet.
Fordel dejen i de 2 forme, og bag kagebundene i ovnen i ca. 35 minutter, til de er gennembagte og giver efter ved et let tryk. Tag dem ud, og afkøl dem helt på en bagerist.
Pisk flødeost og blødt smør cremet i en skål med en elpisker. Tilsæt flormelis, vaniljesukker og mælk, og pisk videre, til cremen er lys og luftig.
Tag kagebundene ud af formene, og skær dem til på overfladen, så de er helt lige og flade på toppen.
Saml de to kagebunde med et lag frosting imellem, og brug resten af cremen til at smøre kagen op med over det hele i et jævnt lag. Dyp en paletkniv i varmt vand, og brug den til at få sider og kanter glatte og pæne. Stil kagen på køl i mindst 1 time før servering.
Pynt kagen med grofthakkede sukkermandler, f.eks. røde julemandler, inden servering. Kagen holder sig fint på køl i 2-3 dage.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk