Ramensuppe med svampe og oksekød
27. november 2020
af
Linn Grubbström.
Foto: Maria Warnke Nørregaard
Ramensuppe er Japans mest kendte street food. Har du ikke mulighed for at tage til Tokyo og smage den ægte vare, må du kaste dig ud i en hjemmelavet version. Lad den hjemmekogte bouillon småsimre på komfuret, så den får maksimalt med smag, imens du hakker og snitter alle de forskellige ingredienser, der skal i suppen.
Bemærk
Kogetid: Mindst 1½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog oksebouillon, soja, fiskesauce, misopasta og friskpresset limesaft i en gryde i mindst 1½ time. Smag bouillonen til, og smagsæt evt. med mere soja eller limesaft.
Hæld bønnespirerne i en sigte, og hæld kogende vand over dem. Pisk en marinade sammen af sesamolie, sojasauce, chilipulver og chiliflager. Vend bønnespirerne i marinaden.
Varm en pande med olivenolie og sesamolie, og steg kødet i 2 minutter på hver side. Krydr kødet med salt og peber, og pak det ind i alufolie i 5 minutter. Skær kødet i tynde skiver.
Skyl pak choi, og skær blade og stængler i skiver. Skyl forårsløgene, og fjern toppen og bunden. Skær forårsløgene i skiver på skrå. Skyl og rens enokisvampene. Rens shiitakesvampene, og steg dem i olie i 1 minut på en pande.
Bring vand i kog i en gryde, og kog æggene i 7 minutter. Hæld koldt vand over æggene, og pil dem forsigtigt. Kog nudlerne ifølge anvisning på pakken i en gryde.
Fordel nudler, grøntsager, svampe og kød i dybe skåle. Hæld bouillonen over fyldet. Skær æggene over, og servér suppen med halve æg på toppen.
Tip!
Ramensuppe smager absolut bedst med misopasta i bouillonen. Kan du ikke finde misopasta i dit supermarked, kan du finde det i flere forskellige danske webshops og i udvalgte helsekostbutikker.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Den bedste opskrift på ramen
Powered by Froala Editor