Ramen med svampe og pocherede æg
25. november 2021
af
Winnie Methmann.
Foto: Winnie Methmann
Japanerne ramte plet, da de i sin tid opfandt ramen. Det er ikke bare en utroligt flot ret, de forskellige smagskombinationer sidder også lige i skabet. Denne opskrift er med svampe og pocherede æg, og du kan nyde den alene eller med et godt stykke brød til.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil og pres hvidløg. Skræl ingefær, og riv den fint. Skyl og hak chili fint. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker. Skyl broccoli og spinat, og skær broccoli i små buketter.
Bring grøntsagsbouillon i kog i et par minutter i en gryde. Skru ned for varmen, tilsæt hvidløg, ingefær, chili, svampe, sojasauce og fiskesauce, og lad det simre ved svag varme.
Tilsæt broccolibuketter og spinat, og lad det småkoge i 5-7 minutter inden servering.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken, og lad dem afdryppe.
Skyl forårsløg, og skær dem i skrå skiver. Skræl gulerødderne i lange tynde strimler med en kartoffelskræller.
Bland lige dele eddike og vand i en skål. Slå æggene ud i eddikevandet, og lad dem hvile i 10 minutter.
Bring vand i kog i en kasserolle, og hæld herefter æggene og eddikevandet i det kogende vand. Skru ned for varmen, og lad dem koge i 3-4 minutter. Saml æggene op med en ske, og anbring dem på en tallerken.
Rist sesamfrøene på en tør pande. Skyl og pluk koriander. Skær limefrugten i skiver. Fordel nudler og gulerodsstrimler i 4 skåle, og hæld den varme suppe over.
Fordel 1 pocheret æg i hver skål sammen med forårsløg, chili og koriander. Dryp med limesaft, og drys til sidst lidt sesamfrø på toppen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Den bedste opskrift på ramen
Powered by Froala Editor