Ramen med kylling og grønne ærter
23. december 2019
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Betina Hastoft
Opskriften på ramen med kylling og grønne ærter er nem og lige til at gå til, og resultatet bliver en duftende, varmende, mættende og delikat omgang japansk nudelsuppe smækfyldt med sprøde grønne grøntsager og mørt kyllingekød.
Ingredienser
Sådan gør du
Skrab eller skær skrællen af ingefær, og riv det fint.
Bring bouillon, sojasauce, fiskesauce, misopasta, revet ingefær og limesaft i kog i en gryde, og lad det simre under låg i 10 minutter ved svag varme.
Brun kyllingefileten i sesamolie på en pande ved kraftig varme, og kom den i suppen. Kog endnu 10 minutter.
Kog nudlerne efter pakkens anvisning.
Skyl og skær sukkerærter og slikærter i tynde strimler på langs. Rens forårsløg, og snit dem meget skråt i tynde skiver.
Skær kyllingefileten i skiver. Fordel de snittede grøntsager, ærter fra frost og friskkogte nudler i 2 store dybe tallerkener.
Hæld den dampende varme suppe over. Anret kyllingeskiver på toppen, pynt evt. med ærteskud, og servér straks.
Tip!
Misopasta er en japansk smagsgiver, som f.eks. bruges i ramen og misosuppe. Prøv også at røre lidt misopasta sammen med god mayonnaise til en superlækker dip.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Prøv også: Den bedste opskrift på ramen
Powered by Froala Editor