Rabarbersnurrer med marcipan

6. juli 2019 af .

Foto: Betina Hastoft

De saftige snurrer gemmer på et sødt fyld af både marcipanremonce og rabarberkompot.

Bemærk
Hævetid: I alt 1½ time.

Ingredienser

Sådan gør du

Rens rabarberne, og skær dem i små stykker. Flæk den halve vaniljestang, og skrab kornene ud. Kog rabarber, sukker, vaniljekorn, den tomme vaniljebælg og citronsaft i en gryde ved svag varme i 8-10 minutter. Kassér vaniljestangen, og afkøl kompotten helt.
Rør det bløde smør sammen med groftrevet marcipan og flormelis i en skål, og sæt det til side.
Smelt smørret i en lille gryde. Tag gryden fra varmen, og tilsæt mælken. Hæld blandingen over i en skål, og lad den køle af, til den er lillefingervarm. Rør gæren ud i den lune blanding. Tilsæt æg, sukker, vaniljesukker og salt. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, og ælt godt, til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i 1 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en stor firkant, der måler ca. 35 x 40 cm. Smør først remoncen jævnt ud over dejen, og smør herefter rabarberkompotten oven på remoncen.
Fold ⅓ af dejen ind mod midten, og fold den anden ⅓ ind over den første, så der er 3 lag dej. Skær dejen i strimler på den korte led. Hver strimmel bliver en rabarbersnurre. Sno hver strimmel, og fold den sammen som en knude. Fold enden ind under knuden, så den ikke springer op under bagningen.
Fordel snurrerne på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve i 30 minutter.
Tænd ovnen på 200°. Pensl rabarbersnurrerne med sammenpisket æg, og drys evt. med perlesukker. Bag dem i ovnen i ca. 15 minutter, til de er let gyldne og gennembagte. Lad dem køle af på en bagerist, og servér dem lune og friskbagte.

Tip!

Rabarberkompotten kan også bruges som tilbehør til aftensmaden. Servér fx kompotten til grydestegt kylling med aspargeskartofler og mormorsalat.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar