Rabarberkompot

Klassisk opskrift på rabarberkompot med vanilje, der kan bruges i både det søde og salte køkken. Servér den smukke røde kompot som tilbehør til grydestegt kylling, på ostebordet, i kager eller som topping på morgenmaden.

Rabarberkompot
0-30 min.

(9)

April 20, 2022 af Camilla Biesbjerg MarkussenFoto: Betina Hastoft

Ingredienser

personer

Sådan gør du

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Sådan laver du den bedste rabarberkompot

Rabarberkompot med vanilje er en skøn forårsklassiker, som kan bruges til mange ting. Rabarber og vanilje forbindes ofte med grød, saft og kager, og den sød-syrlige kompot er også genial til rabarberdesserter, men rabarberkompot smager også fantastisk i det salte køkken. Servér kompotten med rabarber til grydestegt kylling med nye kartofler og mormorsalat eller som sødt tilbehør til ost og kiks.

Med opskriften på hjemmelavet kompot med rabarber, kan du heldigvis altid have et glas rabarberkompot klar til en rabarberkage, rabarbertrifli eller som sødt tilbehør til sommerens grillkød.

Nem opskrift på kompot med rabarber og vanilje

Den bedste opskrift på rabarberkompot laves med friske rabarber, vaniljestang, sukker og citron, som i opskriften her. Hjemmelavet kompot med rabarber er supernemt, og den søde, syrlige kompot kan bruges til både sødt og salt.

Der er brugt friske rabarber i denne opskrift på rabarberkompot, som er oplagt i foråret, hvor de danske rabarbere er i sæson. Har du ikke friske rabarber til rådighed, kan du sagtens lave kompot af rabarber fra frost.

Har du rabarber i haven, som du ikke når at spise, kan du med fordel skære stænglerne i mindre stykker og fryse de friske rabarber. De frosne rabarber kan holde sig i op til et år, og så har du altid lækre rabarber klar til hjemmelavet kompot. Den færdiglavede rabarberkompot kan også fryses.

Det tager ikke ret lang tid at koge en hjemmelavet rabarberkompot. Hvis du godt kan lide en lidt grovere kompot med stykker af rabarber, kan du koge kompotten i lidt kortere tid. Så koger rabarberne ikke lige så meget ud, og du får en kompot, der stadig har lidt bid fra rabarberstykkerne.

Vil du derimod have en mere cremet, blød kompot, lader du bare rabarberne koge i lidt længere tid. Du kan også mase dem lidt med skeen, mens du rører rundt.

Perfekt sød og syrlig rabarberkompot

Rabarber har en frisk, syrlig smag, som sagtens kan trække en masse sødme fra sukker og vanilje. Du kan nemt tilpasse sukkermængden, alt efter hvor sød eller syrlig en kompot, du vil have. Nogle rabarbersorter er mere syrlige end andre, så der kan være behov for at tilsætte mere eller mindre sukker, alt efter hvilken sort, du bruger. Når du laver rabarberkompot med opskriften her, kan du eventuelt starte med lidt mindre sukker og smage til, når kompotten har kogt ind.

I denne opskrift på rabarberkompot har vi også tilsat lidt citronsaft. Citronen giver en dejlig syrlig smag sammen med rabarberne, men den kan også udelades, hvis kompotten er syrlig nok i forvejen. Er rabarberkompotten derimod meget sød, kan du smage til med lidt ekstra citronsaft.

En kompot må gerne være lidt ekstra syrlig, og derfor er det oplagt at lave kompot af rabarber. Selvom rabarberkompotten gerne må være sød, skal der ikke tilsættes for meget, da den så nærmere bliver til rabarbermarmelade.

Rabarberkompot med ekstra smag

Denne opskrift på rabarberkompot får skøn smag af vanilje og citron, men du kan smagsætte din rabarberkompot, som du har lyst. Den hjemmelavede kompot med rabarber smager skønt, hvis du tilføjer ekstra krydderier eller koger rabarberkompotten sammen med andre frugter og grøntsager, som jordbær eller æbler.

Rabarber smager f.eks. skønt sammen med frisk ingefær, stjerneanis eller kanel. Prøv også at skifte citronsaften ud med appelsin eller lime, som også giver en god syre til rabarberkompotten.

Den sur-søde rabarberkompot egner sig fantastisk til salte retter, især hvis du tilsætter lidt ekstra krydderier. Prøv f.eks. at tilsætte frisk chili, rødløg, koriander- og fennikelfrø

Røde eller grønne rabarber?

Farven på din kompot afhænger af, hvilken rabarbersort du bruger. De forskellige sorter har nemlig forskellige farver på stænglerne, som varierer fra meget grøn til meget rød. Du kan sagtens bruge både røde og grønne rabarber til kompot.

Vinrabarber giver typisk en smuk rød farve, hvorimod de grønlige og kraftigere rabarberstængler giver en mere brunlig kompot. Smagen er dog den samme, selvom de grønne rabarber ofte er mere syrlige. Bruger du de mere syrlige, grønne rabarber, kan du med fordel tilsætte lidt ekstra sukker til rabarberkompotten.

Du kan også sagtens bruge en blanding af røde og grønne rabarber. Det giver en skøn kombination af syrlig smag og flot rød farve, som du ikke får, hvis du kun bruger røde eller grønne rabarber.

Hvad kan man bruge rabarberkompot til?

Det er altid godt at have et glas hjemmelavet rabarberkompot på køl for du vil hurtigt opdage, at den kan bruges til næsten ethvert måltid.

Til de varme, salte retter er rabarberkompotten et godt sødt modspil til stegt eller grillet kød, som kylling eller koteletter. Brug også rabarberkompot som dressing til en frisk sommersalat eller som dip og smørelse til brød, kiks og knækbrød, når der er ostebord.

Den søde, frugtige rabarberkompot er perfekt som topping på yoghurt eller grød. Kompot smager også skønt på en bolle med ost i stedet for marmelade.

Sidst men ikke mindst, kan rabarberkompot bruges til et væld af søde sager og rabarberdesserter. Den søde kompot kan bruges til at lave lækre rabarberkager, som rabarberlagkage, rabarbersnitter eller rabarbersnurrer. Skal du lave en lynhurtig kage, er rabarberkompotten i køleskabet i øvrigt en genial genvej til en crumble med rabarber. Så kan du nemlig springe de første trin i opskriften på rabarbercrumble over!

Rabarberkompot med vanilje smager fantastisk i sig selv, og du kan derfor bruge kompotten til at lave den nemmeste rabarberdessert ved blot at servere kompotten med en klat vaniljecreme. Prøv også den klassiske koldskål med rabarberkompot for en ægte sommerdessert.

Sådan skærer og tilbereder du rabarber rigtigt

Rabarber er en superlækker råvare at bruge i både det søde og salte køkken, men du må aldrig spise dem rå – ligesom bladene heller ikke kan spises. Rå rabarber og rabarberblade er nemlig giftige og indeholder blandt andet oxalsyre.

Derfor skal rabarber altid tilberedes, inden du spiser dem. Rabarber kan tilberedes i ovn, på grillen eller koges. Rabarber kræver ikke nødvendigvis lang tilberedning. Du kan f.eks. lave råsyltede rabarber med vanilje, hvor de røde stængler blot overhældes med den varme sukkerlage.

Skær altid toppen af rabarberne og kassér bladende. Vær dog varsom med at skære mere af rabarberne end nødvendigt. Den bedste smag sidder i rabarbernes yderste lag og det nederste, hvide stykke. Derfor skal rabarberstænglerne aldrig skrælles, og den nederste del skal ikke knækkes af. Sørg blot for at skylle og rense rabarberne godt for jord.

Hvor længe kan hjemmelavet kompot holde sig?

Opbevar din rabarberkompot på køl i skoldede glas. Holdbarheden er 1-2 uger. Du kan også sagtens fryse din rabarberkompot og tø den op, næste gang du skal lave en lækker kage eller dessert med rabarber.

Måske du også kan li'