Rabarberkage med hvid chokolade og mandelflager
20. august 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: columbus leth
Når forårets fine rabarber er i sæson, er det om at bruge løs af dem! Kog dem til kompot og saft, eller brug dem i tærter og kager.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, 24 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°, og læg bagepapir i springformen. Smør evt. kanterne med lidt smør.
Smelt smørret i en gryde, til det bruner let uden at blive brændt. Tag gryden af varmen.
Hæld rørsukker og vaniljesukker i en skål, tilsæt det smeltede smør, og rør det sammen. Tilsæt æg, og pisk det sammen med en elpisker i 2-3 minutter.
Bland mel, bagepulver og salt i en skål, og rør det i dejen.
Hak chokoladen groft. Rens rabarberne, og skær dem i små tern. Vend chokolade og rabarber i dejen.
Fordel dejen i formen – dejen er ret tyk, så smør den ud med en spatel eller dejskraber. Drys mandelflager på toppen.
Bag kagen i ovnen i 35-40 minutter, til den er let gylden på toppen, men stadig lidt skælvende i midten – kagen sætter sig, når den bliver kold.
Tag kagen ud af ovnen, afkøl den på en bagerist, og sæt den derefter på køl i et par timer.
Drys rabarberkagen med sigtet flormelis lige før servering.
Tip!
Servér evt. rabarberkagen med en skefuld frisk og syrlig cremefraiche 9 %.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk