Rabarber-crumble

8. september 2021 af .

Foto: columbus leth

Hvem kan sige nej til en lun crumble med rabarberfyld og en kugle vaniljeis? Heldigvis er den virkelig nem at bikse sammen!

Ingredienser

Sådan gør du

Tænd ovnen på 180°. Rens rabarberne, og skær dem i små stykker.
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og bland dem sammen med sukker i en skål.
Vend rabarber og vaniljesukker sammen, og fordel blandingen i et smurt ovnfad.
Bland havregryn, mel, sukker, kardemomme og salt sammen i en skål. Skær smørret i tern, og smuldr dem i blandingen med fingrene til en grov crumble.
Fordel crumblen oven på rabarberne i fadet. Bag crumblen i ovnen i ca. 30 minutter, til den er smukt gylden. Afkøl en smule. Servér den lune crumble med vaniljeis.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Sådan laver du rabarber crumble

På dansk betyder crumle at smulre, og det er netop smuldredejen på toppen, der er kendetegnet ved en crumbe. En crumble er utroligt nem at lave, men herunder har vi alligevel samlet nogle brugbare tips til bagningen.

Hvornår er det sæson for rabarber?

I en rabarber crumble skal der selvfølgelig rabarber, men de er desværre ikke i sæson hele året, så det er med at plukke eller købe dem, imens man kan. Du kan evt. købe en masse og fryse nogle ned, så du kan spise rabarber crumble året rundt. Enkelte steder fås rabarber også på frost.

Rabarber er i sæson fra april til oktober. Nogle synes ikke, man bør plukke rabarber i juli, da de her kan være ekstra sure og også trænger til en hvileperiode for at komme stærkt igen i august og september. Du kan dog sagtens plukke løs, hvis du har masser rabarber i haven – tilsæt blot lidt ekstra sukker, hvis de er meget sure. I supermarkederne fås de hele sommersæsonen.

Hvilke rabarber skal jeg vælge?

Gode rabarbersorter er f.eks. jordbærrabarber og vinrabarber med røde stilke. Vær opmærksom på, at der er forskel på, hvor søde eller sure forskellige rabarbersorter er, så tilsæt evt. mere eller mindre sukker alt efter sort.

Skal du selv så rabarber, kan du starte med at tænke over, hvad du ønsker. Er du kun interesseret i at få tidlige rabarber, skal du vælge tidlige sorter. Bedste sorter til drivning er ’Victoria’, ’Rosara’, ’Timperley Early’ og ’Elmsf euer’. Hvis du vil fryse rabarber ned, skal du vælge sorter, som er fryseegnede. Det er typisk de sene sorter. De mest velegnede til frysning er ’Marshall Early Red’, ’Valentine’, ’Canada Red’ og ’Vinrabarber’.

Kan man fryse friske rabarber?

Du kan sagtens fryse friske rabarber. Skyl dem, skær dem i små stykker, og læg dem i en frysepose i fryseren. Så har du rabarber året rundt – hvem craver ikke lidt sommersmag på en kold vinterdag?

Ingredienser til rabarber crumble

Udover de friske rabarber skal der smuldredej på toppen af din crumble. Skal den være ekstra nem, kan du nøjes med havregryn, mel, sukker og smør. Her i opskriften har vi også tilsat lidt kardemomme og salt. Salt fremhæver de andre smage, og kardemomme giver en dejlig varm smag til kagen.

Har du en portion hjemmelavet rabarberkompot, kan du skyde genvej og lave en superhurtig rabarbercrumble ved at skifte de friske rabarbere ud med kompotten. Så skal rabarberne ikke bages først, men læg blot rabarberkompotten i bunden og top med crumble.

Luksus rabarber crumble

Skal din crumble være ekstra lækker, kan du tilsætte lidt revet marcipan eller knuste makroner. Det giver en dejlig sødme til de friske rabarber. Bruger du marcipan eller makroner, kan du skrue lidt ned for sukkeret, da de to ingredienser i sig selv er meget søde. I videoen længere oppe kan du se, hvordan du ellers kan variere din crumble. Prøv f.eks. at tilsætte nødder, kokosmel eller rugbrødskrummer til din smuldredej.

Rabarber crumble uden havregryn

Har du ingen havregyn eller ønsker du ikke at lave din crumble med havregryn, kan du tilsætte det ekstra hvedemel. Så får du en ’finere’ crumble, der bliver knap så rustik og grov i udtrykket. Er det, fordi du ikke kan lide havregryn, vil vi alligevel udfordre dig til at prøve, da man ikke som sådan kan smage grynene – de giver blot en god smag sammen med de andre ingredienser.

Rabarber crumble med andet frugt

Du kan godt kombinere rabarberfyldet med andre frugter eller bær. Den oplagte sommerkombination er jordbær, men rabarber passer også godt sammen med blåbær, kirsebær eller fersken. I virkeligheden kan du bruge lige den kombination, du har lyst til. Det er derfor også en god madspildsdessert, da du kan få brugt de bløde frugter fra køleskabet.

Portionsanrettet rabarber crumble

Vil du hellere servere en skål rabarber crumble pr. person, kan du lave din crumble i små skåle i stedet for et stort fad. Bag så crumblen i lidt kortere tid, men stadig til den er gylden og lækker. 

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar