Quinoatærte med blomkål og bacon
5. juli 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
En superlækker tærtebund med quinoa og parmesan og fyld af blomkål og bacon.
Ingredienser
Udstyr
1 tærteform, ca. 30 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skyl quinoa, og kog den i letsaltet vand i ca. 15 minutter. Lad den kogte quinoa køle en smule af.
Skyl blomkål, del den i små buketter, og skær dem i skiver. Pil rødløget, og skær det i skiver. Fordel blomkål og rødløg på en bageplade beklædt med bagepapir. Vend med olie, og drys med salt og peber. Bag dem i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Steg bacontern sprøde på en pande, og læg dem til side på en tallerken beklædt med køkkenrulle.
Bland kogt quinoa, æg, fintrevet parmesan og salt i en skål. Rør det godt sammen, og tryk derefter massen ud i et jævnt lag i formen.
Forbag tærtebunden i ovnen i 15 minutter, til den har sat sig.
Pisk æg sammen med mælk, salt, peber og finthakket persille. Fordel blomkål, løg og bacon i tærtebunden, og hæld æggemassen over. Drys med parmesan, og sæt tærten i ovnen igen i ca. 15 minutter, indtil æggemassen er fast. Pynt evt. med lidt persille, og servér.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk