Quinoasalat med grøntsager og grillet halloumi
30. november 2018
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Stine Christiansen
En skøn salat med quinoa, grøntsager og grillet halloumi er den perfekte madpakke. Anret ingredienserne hver for sig, så salaten holder sig frisk og lækker helt indtil spisetid.
Ingredienser
Sådan gør du
Skyl quinoa, og kog den efter anvisningen på emballagen.
Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skær avocadokødet i både. Dryp dem straks med lidt citronsaft.
Skyl agurker, tomater og salat. Skær agurkerne i stave på langs, og skær tomaterne i skiver.
Tør salaten, og bræk den i mindre stykker. Bælg nogle af ærterne, og åbn resten. Pil løget, og skær det i tynde skiver.
Skær halloumi i skiver, og steg dem i lidt olie på en (grill)pande i 1-2 minutter på hver side.
Rør balsamico, honning, olie, salt og peber sammen. Vend quinoa i dressingen.
Anret quinoa og de øvrige ingredienser i små grupper i madkasserne. Drys med frisk mynte. Spis quinoasalaten med fladbrød til.
Tip!
Halloumi er en fast salt ost, der smager allerbedst efter en tur på panden eller grillen. Osten beholder sin fasthed og får en dejligt sprød skorpe.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk