Quinoa-havregrød med pære og karamel
25. november 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
En god portion grød er med til at give en sund og mættende start på dagen. Med denne skønne variant toppet med pære, karamel og valnødder er det ingen sag at få alle i husstanden med på den sunde bølge.
Bemærk
Kogetid, karamel: 3½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Pil etiketten af dåsen med kondenseret mælk. Læg den uåbnede dåse ned i en gryde, og fyld op med vand, så dåsen er helt dækket. Sæt gryden over varmen, og bring vandet i kog. Skru ned til middellav varme, når vandet koger. Læg låg på gryden, og lad dåsen småkoge i 3½ time. Tjek flere gange undervejs, at dåsen hele tiden er dækket af vand – det er vigtigt.
Tag gryden fra varmen, og tag dåsen op af vandet. Lad den køle af i mindst 1 time, inden du åbner den. Åbn dåsen – nu er den kondenserede mælk blevet til lækker, tyk karamel. Hæld karamellen over i en skål, og rør den godt igennem med en ske. Tilsæt flagesalt, og rør det sammen. Lad karamellen køle helt af inden brug.
Rist valnødderne på en tør pande ved middel varme, til de har fået en mørkere farve og er helt sprøde. Hak nødderne groft inden servering.
Hæld havregryn, quinoaflager, vand, mælk, sukker og vaniljepulver i en stor gryde, og bring det i kog.
Skru ned til middelvarme, og kog grøden i 8-10 minutter, eller til den har en passende konsistens. Smag grøden til med salt.
Skyl pærerne, skær dem i små tern, og vend dem sammen med lidt citronsaft. Anret grøden i dybe tallerkener eller skåle, og top hver portion med karamel, friske pæretern og ristede valnødder. Pynt med frisk mynte, og servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk