Quiche Lorraine med provencalsk tian
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Quiche Lorraine er en ærkefransk klassiker og er slet og ret en skøn tærte med bacon og ost. Køb en god bacon i et helt stykke, det betaler sig.
Ingredienser
Udstyr
en tærteform, ca. 24 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200º.
Smør tærteformen med lidt olie, og læg tærtedejen i formen. Stil formen på køl, mens du laver fyldet.
Skær bacon i tern, og steg dem sprøde i lidt olie på en pande. Lad baconternene dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Pisk æg, fløde, ost og krydderier sammen. Fordel baconternene oven på tærtedejen, og hæld æggeblandingen over.
Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter, til overfladen er gylden.
Skyl tomater og squash. Pil løg. Skær tomater, squash og løg i ensartede skiver. Læg grøntsagerne taglagt i et smurt ovnfad, dryp med olie, og krydr med timian, salt og peber. Sæt fadet i ovnen i ca. 20 minutter (sammen med tærten).
Servér tærten varm eller lun med de bagte grøntsager som tilbehør.
Tip!
En “tian” er en fransk grøntsagsret, som i al sin enkelhed består af forskellige ovnbagte grøntsager med olivenolie og krydderurter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk