Quesadillas med kylling og cremefraiche
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Tag ikke fejl af quesadillaens flade form. Den er fyldt med gode sager og får her selskab af en lækker mexicansk salat. Servér den for familien til aftensmad og skab glæde ved hele bordet.
Ingredienser
Sådan gør du
Krydr kyllingefileterne godt med salt og peber, og steg dem i olie på en pande, til de er gyldne og gennemstegte. Afkøl let. Pluk kyllingefileterne i mindre stykker.
Skyl og tør babyspinaten.
Smør pesto på halvdelen af majstortillaerne. Fordel spinat, kylling og revet cheddar oven på pestoen, og læg de sidste tortillaer på som låg.
Opvarm en pande med en smule olie, og steg tortillaerne på begge sider, til de er gyldne, og osten er smeltet. Skær dem i kvarte.
Bring en gryde med vand i kog. Pil blade og tråde af majskolberne, og kog kolberne i 5 minutter. Lad dem dryppe af, og skær majskornene af med en kniv.
Skyl og pluk hjertesalaterne. Skyl tomaterne, og skær dem i tern. Pil rødløget, og hak det groft. Hak koriander fint.
Pres saften af limefrugten. Vend salat, tomat, majskolber, rødløg og koriander sammen i en skål, og smag til med olivenolie, limesaft og salt.
Servér quesadillaerne med mexicansk salat og cremefraiche.
Tip!
Koriander har en parfumeret smag, der matcher retten godt, men du kan vælge at udelade det eller erstatte det med fx bredbladet persille.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk