Profiteroles med kaffeis, chokoladesauce og krokant

8. oktober 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Franskmændene er kendt for deres kærlighed til luftige vandbakkelser, både i form af fyldte aflange eclairs og som klassiske små runde profiteroles med vaniljeis og lun chokoladesauce. Her får du en let opgraderet profiterole, hvor kombinationen af kaffe, mørk chokolade og valnødder holder en fest for dine smagsløg.

Ingredienser

Sådan gør du

Bland hvedemel, sukker og salt i en skål. Slå æggene ud i en anden skål, og pisk dem let sammen.
Bland vand, mælk og smør i en gryde, og bring det i kog. Tilsæt sigtet hvedemel, sukker og salt, og rør kraftigt med et piskeris, til dejen er ensartet og slipper grydens kanter. Rist dejen i ca. 1 minut, og sluk så for varmen. Tag gryden af varmen, og lad dejen køle i ca. 5 minutter.
Tilsæt æg lidt ad gangen, og pisk kraftigt med et piskeris i gryden, til dejen samler sig og bliver elastisk og skinnende blank.
Tænd ovnen på 180°. Hæld dejen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt 12 lige store runde vandbakkelser ud på en bageplade med bagepapir. Vandbakkelserne skal have en diameter på ca. 5 cm. Dyp en gaffel i vand, og lav forsigtigt et gitterkryds på toppen af hver vandbakkelse.
Sigt et tyndt lag flormelis over vandbakkelserne. Bag dem i ovnen i 30-35 minutter, til de er flot gyldne. Åbn ikke ovnlågen under bagningen, da vandbakkelserne kan falde sammen. Tag dem ud af ovnen, og afkøl dem helt på en bagerist.
Smelt sukkeret til gylden karamel på en varm pande. Tilsæt valnødder og salt, og vend forsigtigt rundt. Tag panden fra varmen, og lad massen afkøle på et stykke bagepapir.
Hak valnødderne fint. Hak chokoladen, og smelt den i en skål over vandbad. Opvarm fløden i en lille gryde til lige under kogepunktet. Hæld den varme fløde over chokoladen, og rør i cirkelbevægelser i midten af skålen med en dejskraber, til du har en blank chokoladesauce.
Flæk de afkølede profiteroles, og læg dem sammen med en kugle is. Anret dem på et fad, og pynt med chokoladesauce og valnøddekrokant lige før servering.

Tip!

Servér dine profiteroles, mens de er nybagte, sprøde og lækre.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar