Prinsessekager
10. maj 2022
af
Line Holt Nielsen.
Foto: Maria Fabricius Tegner
Prinsessekage er en slags svensk gåsebryst, som består af sandkage, hindbærfyld, kagecreme og marcipanovertræk. Du kan lave den som én stor kage eller flere små.
Bemærk
Cremen og de sammenlagte kager skal afkøle i mindst 2 timer i alt.
Ingredienser
Udstyr
1 springform, ca. 24 cm i diameter
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Pisk æg og sukker lyst og skummende. Si kartoffelmel, hvedemel og bagepulver i, og vend dejen godt sammen.
Smør en springform med smør, og strø bund og kanter med sukker. Hæld dejen i formen, og bag den nederst i ovnen i ca. 30 minutter.
Afkøl kagen helt, og del den i tre bunde. Stik hver bund ud til 3-4 små bunde med en udstikker eller et drikkeglas.
Udblød husblas i koldt vand i 10 minutter. Kog mælk, sukker, æggeblommer, majsstivelse og vaniljesukker op i en gryde. Lad det simre nogle minutter til en tyk creme.
Smelt husblas i cremen 1 blad ad gangen. Afkøl cremen i køleskabet ca. 1 time, så den er kold, men ikke for stiv.
Pisk fløden til skum, og vend den med cremen. Mos hindbær og flormelis sammen til en puré med en gaffel. Bruger du hindbær fra frost, så giv dem et opkog.
Byg kagerne op af tre lag bund med hindbærmos og kagecreme imellem bundene og kagecreme i en let kuppelform på toppen. Stil kagerne køligt i en time.
Bland marcipan og fondant. Læg evt. blandingen køligt, hvis den er blevet for varm. Del overtrækket i lige så mange portioner, som du har kager. Rul hver portion ud i en cirkel, som er stor nok til at overtrække kagen, og fold den omkring. Pynt f.eks. med en marcipanrose.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk