Pizza med tomat, squash og blue cheese

30. oktober 2020 af .

Foto: Betina Hastoft

Blue cheese giver en dyb og kraftig smag til din mad, så prøv at bruge den oven på en simpel pizza med en krydret tomatsauce og bløde, milde squashstykker.

Ingredienser

Sådan gør du

Opløs gæren i lunt vand. Tilsæt salt, olie og grahamsmel.
Ælt hvedemel i lidt efter lidt, og bliv ved, til dejen er fast og slipper skålens kanter.
Del dejen i to kugler, og læg dem på et meldrysset bord. Dæk dem med et rent, fugtigt viskestykke, og lad dem hæve i 45 minutter. Lav imens tomatsauce og fyld klar.
Pil rødløg og hvidløg. Skær rødløg i mindre stykker, og blend dem sammen med hvidløg, flåede tomater, tomatpuré, olie, salt og peber med en stavblender til en jævn konsistens. Rør tørret oregano i.
Skyl rucola, tomater og squash. Del tomaterne i halve. Halvér squashen på midten, og skær den i tynde skiver på den lange led.
Varm ovnen op til 220° varmluft, og lad gerne to bageplader stå i ovnen imens.
Form hver kugle til en pizza. Smør tomatsauce på bunden, fordel tomater og squash ovenpå, og pluk eller riv osten øverst.
Vip pizzaerne ind på de varme bageplader, og bag dem i 12-15 minutter, til de er sprøde og gennembagte.
Servér de færdigbagte pizzaer rygende varme og med rucola på toppen.

Tip!

Har du tid, så lav dejen med halv mængde gær aftenen i forvejen, og lad den hæve i køleskabet natten over. Så får smagen god tid til at udvikle sig, og du kan springe hævningen over, når aftensmaden skal på bordet.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar