Pizza med knoldselleri, kapers og parmaskinke
10. august 2018
af
Marie Melchior.
Foto: Line Falck
Du har måske en yndlingspizza, hvor der sikkert er tomatsauce på bunden. Prøv noget nyt! Fx denne pizza med knoldselleri, kapers og persille. Servér en grøn salat til.
Bemærk
Hævetid, dej: 1-2 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Opløs gæren i lunkent vand. Tilsæt salt og sukker. Rør de 2 slags mel i dejen, og ælt, til dejen er glat og smidig. Form dejen til en kugle, og skær et kryds på midten. Lad dejen hæve tildækket til dobbelt størrelse i 1-2 timer et lunt sted.
Ælt dejen igennem på et meldrysset bord. Rul dejen ud i en tynd cirkel med en kagerulle, og læg den på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen på 225°.
Pensl pizzabunden med halvdelen af olivenolien. Skræl knoldselleri, og skær den i tynde skiver, evt. på et mandolinjern. Fordel skiverne på pizzabunden, så de dækker.
Pil rødløg, og skær det i tynde både. Drys rødløg og kapers på pizzaen. Riv parmaskinke og mozzarella i mindre stykker, og fordel det på pizzaen. Dryp med resten af olivenolien.
Bag pizzaen i ovnen i 20-25 minutter, til osten er smeltet, kanterne er gyldne, og parmaskinken er sprød.
Skyl salaten, og vend den med eddike og olie. Krydr med salt og peber. Servér som tilbehør til pizzaen.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk