Pizza caprese med burrata
28. juli 2022
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Den italienske capresesalat er her blevet omsat til en lækker pizza med friske tomater, basilikum og cremet burrata.
Bemærk
Hævetid: I alt 8½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Smuldr gæren, og rør den ud i det lunkne vand. Tilsæt olie, sukker og salt, og rør rundt. Tilsæt mel, og ælt dejen, til den er glat og smidig.
Dæk dejen med husholdningsfilm og et rent viskestykke, og lad den hæve ved stuetemperatur i ½ time. Sæt herefter dejen på køl i mindst 8 timer.
Hæld alle ingredienserne i en skål, og blend dem ganske kort sammen med en stavblender til en ensartet tomatsauce.
Tænd ovnen på 250° varmluft, og lad to bageplader blive varme i ovnen. Del den kolde pizzadej i 2 stykker, og rul eller træk hvert stykke ud til en stor, rund pizzabund. Læg pizzabundene på bagepapir.
Smør et tyndt lag tomatsauce på begge pizzabunde, og drys med revet mozzarella. Krydr med oregano, salt og peber. Træk pizzaerne med bagepapir over på de varme bageplader, og bag dem sprøde i ovnen i 10-12 minutter.
Skyl og tør tomaterne, og skær dem i halve. Fordel tomater og 1 kugle burrata på hver pizza, dryp lidt pesto over, og pynt med masser af skyllet frisk basilikum.
Tip!
Kan du ikke få fat på burrata, kan du i stedet bruge 2 friske mozzarellakugler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk