Piadina – Italiensk fladbrød med kylling og pesto
12. juli 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Lækker opskrift på fladbrød med kylling og basilikumspesto – eller som italienerne kalder det, piadina. Bag de italienske fladbrød selv, du vil ikke fortryde!
Ingredienser
Sådan gør du
Hæld mel i en skål, og smuldr smørret ind i melet med fingrene. Hæld salt og bagepulver i.
Tilsæt vand, lidt ad gangen, og ælt dejen, til den er ensartet og blød. Lad den hvile i 30 minutter.
Del dejen i lige store dele, så der er én pr. person. Rul dem tyndt ud med en kagerulle på et meldrysset bord.
Steg 1 fladbrød ad gangen på en tør pande i ca. 2 minutter på hver side.
Pil hvidløget, og blend det sammen med basilikum, pinjekerner, parmesan og olie til en ensartet masse. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Steg kyllingebrystfileter i olie på en pande, og skær dem i tynde skiver.
Skyl og tør rucola. Skyl asparges, knæk den nederste, træede ende af, og skær aspargesene i mindre stykker. Skyl tomater, og skær dem i kvarte.
Fyld de lune fladbrød med rucola, kylling, asparges, tomater, oliven og pesto. Klap dem sammen, og servér straks.
Tip!
Køb en færdiglavet pesto, hvis det skal gå stærkt.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk