Peberbøf med kartoffelmos
6. juli 2018
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Tournedos au poivre på pommes puré – ja, det lyder fancy, men peberbøffen med kartoffelmos er slet ikke så svær at lave. Til gengæld smager den vidunderligt!
Ingredienser
Sådan gør du
Skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i usaltet vand i 25 minutter, til de er helt møre. Hæld vandet fra, og mos kartoflerne med smør og fløde. Smag til med salt og peber.
Brun bøfferne i olie på en pande ved høj varme. Skru ned for varmen, og tilsæt smør, timiankviste og hvidløgsfed med skal. Steg bøfferne i 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Lad dem trække i 5 minutter før servering.
Pil og hak løget, og steg det i lidt olie på en pande. Tilsæt sennep og let knuste peberkorn. Lad det stege et par minutter, og hæld herefter fond på.
Lad det koge ind til ca. den halve mængde. Smag saucen til, og sluk for varmen. Skær koldt smør i tern, og pisk dem i saucen med et piskeris, så saucen bliver blank.
Blanchér ærterne i kogende vand i en gryde i 1-2 minutter.
Anret en god portion kartoffelmos på hver tallerken. Læg en tournedos ved, og anret ærterne ved siden af. Servér pebersaucen til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk