Pavlova med blommekompot og pistacienødder
27. marts 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Kombinationen af sprød marengs, flødeskum og syrlig frugtkompot er umådelig svær at modstå. Husk, at pavlovaen skal serveres straks efter, at fyldet er lagt på, da marengsbunden ellers bliver blød.
Bemærk
Afkøling: 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 150°, og beklæd en bageplade med bagepapir.
Pisk æggehviderne luftige i en skål med en elpisker. Tilsæt sukker lidt ad gangen, og pisk i ca. 5 minutter, til marengsen er helt tyk og blank. Vend forsigtigt majsstivelse og eddike i marengsen med en dejskraber.
Smør marengsen ud på bagepapiret i en høj cirkel med en diameter på ca. 24 cm. Bag den i ovnen i 1 time, til den er sprød. Sluk så for ovnen, åbn ovnlågen, og lad marengskagen køle af i ovnen i 1 time.
Udsten blommerne, og skær dem i både. Riv appelsinskallen fint, og pres saften. Kom blommer, appelsinskal, appelsinsaft, vand og honning i en gryde, og bring det i kog. Skru ned for varmen, og lad det småkoge i 5 minutter. Tag blommerne op, og læg dem i en skål. Kog væden fra gryden ind i ca. 5 minutter, til den har konsistens som sirup. Hæld siruppen over blommerne i skålen, og lad dem køle helt af.
Pisk fløden til blødt skum i en skål med en elpisker. Fordel flødeskummet på pavlovaen, og top med blommekompot og grofthakkede pistacienødder. Servér straks.
Tip!
Skyd genvej med en færdigkøbt marengsbund, som fås hos bageren eller i velassorterede supermarkeder.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Vores bedste opskrift på pavlova
Powered by Froala Editor