Pasta med tun og grøntsager
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Denne skønne pastaret er med tun og ratatouille – ratatouille er en traditionel fransk sammenkogt ret, som sagtens kan spises solo med godt brød til, men som også fungerer fint som tilbehør til alle slags kød- eller pastaretter.
Ingredienser
Sådan gør du
Kog pastaskruerne i letsaltet vand efter anvisningen på emballagen.
Åbn dåserne med tun, og hæld indholdet over i en sigte, så væden kan dryppe fra.
Pil løget, og hak det fint. Rens peberfrugterne, og skær dem i små, fine tern. Skyl aubergine og squash, og skær dem i små, fine tern. Skyl tomaterne, og hak dem groft.
Opvarm en gryde med olie, og steg alle grøntsagerne i 6-7 minutter, til de er let gyldne.
Tilsæt tomatpuré, og rør godt rundt i grøntsagerne. Skru ned for varmen, læg låg på gryden, og lad retten småstege i 10 minutter.
Skyl og hak persillen. Pres saften af citronen. Smag ratatouillen til med citronsaft, sukker, salt og peber, og vend den hakkede persille i til sidst.
Vend de kogte, afdryppede pastaskruer sammen med ratatouille og tun, og server.
Tip!
En rest ratatouille smager også godt dagen efter. Pift den evt. op med lidt fintrevet citronskal, knust hvidløg og hakkede krydderurter.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk