Pasta med gorgonzola og valnødder

Er du glad for gorgonzola? Så er denne pastaret med cremet gorgonzolasauce et sikkert hit. De sprøde valnødder giver et dejligt knas til retten.

Pasta med gorgonzola og valnødder
0-30 min.

(2)

31. maj 2018 af Marie MelchiorFoto: Line Falck

Ingredienser

personer
piskefløde
2 dl
gorgonzola
300 g
salt
peber
valnøddekerner
100 g
penne (pastarør)
400 g
rucola
100 g

Sådan gør du

Bring en stor gryde med letsaltet vand i kog. Opvarm fløden i en anden gryde.
Skær gorgonzola i mindre stykker, og smelt osten i den varme fløde. Smag saucen til med salt og peber.
Rist valnødderne let på en tør pande, og hak dem.
Kom pastaen i det spilkogende vand i gryden, og kog den i 8-10 minutter (eller efter anvisningen på emballagen).
Lad pastaen dryppe af i en sigte, og vend den med gorgonzolasaucen.
Skyl rucolaen, og hak den groft. Vend pastaen rundt med valnødder og rucola. Servér straks.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'