Paprikagryde

18. marts 2022 af .

Foto: Stine Christiansen

Der er ikke et øje tørt, når denne ret rammer middagsbordet. Her serveres paprikagryden med ris og majskolber, men den kan også sagtens akkompagneres af en god kartoffelmos.

Ingredienser

Sådan gør du

Steg bacon i en gryde i smør og olie, til den begynder at afgive fedtstof.
Skær mørbraden i 3 cm tykke skiver, og brun dem i baconfedtet. Tag både mørbrad og bacon op af gryden.
Rens champignonerne, og skær dem i skiver. Pil og hak løg og hvidløg. Steg champignon, løg og hvidløg i gryden, til løgene har fået lidt farve.
Læg mørbrad og bacon tilbage i gryden, og tilsæt hakkede tomater, de 2 slags paprika, fond, fløde, tomatpuré og rørsukker. Lad saucen simre i 20 minutter ved lav varme.
Tilsæt cocktailpølser og perleløg, og lad saucen småkoge i yderligere 10-15 minutter. Smag til med salt og peber, og drys med finthakket timian.
Kog risene efter anvisningen på emballagen. Kog majskolberne i ca. 10 minutter, og del dem i passende stykker.
Servér paprikagryden med kogte ris og majs.

Tip!

Hvorfor skal der sukker i saucen, tænker du måske? Du kan godt udelade sukkeret, men når du smager saucen til med noget sødt, opnår du den helt rigtige kombination af surt (fra tomater),bittert (fra paprika),salt (fra fond og cocktailpølser) og sødt.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

Tips og tricks til opskriften på paprikagryde

Paprikagryde er en vaskeægte familiefavorit, der med sin milde, runde smag og ingredienser som cocktailpølser, bacon og fløde vækker begejstring hos både store og små.

Heldigvis behøver der ikke gå mere end en halv time, fra du går i gang i køkkenet, til du kan sætte retten på bordet. Paprikagryde er nemlig drønnemt at bikse sammen – og det gør bestemt ikke smagen mindre god!

Du må ikke snyde dig selv for at prøve den røgede paprika, da krydderiet giver den helt perfekte røgede smag til den ellers sødlige sovs.

Paprikagryde bugner ikke ligefrem af grøntsager, så hvis du vil have lidt ekstra grønt indenbords, kan du servere en frisk grøn salat til eller spæde lidt grøntsager til gryderetten. Prøv f.eks. med peberfrugt, aubergine eller gulerødder.

Kan jeg lave paprikagryde med kylling? 

I vores opskrift på paprikagryde bruger vi svinemørbrad, bacon og cocktailpølser, men du kan skifte kødet ud med lige det, du foretrækker, f.eks. kyllingebryst eller kalkunbacon – eller erstatte det med bønner eller kikærter, hvis du helt vil springe kødet over.

Kan jeg fryse paprikagryde ned?

Hvis du har lavet for meget paprikagryde, kan du sagtens fryse resterne ned. Fyld evt. en frysepose med, hvad der svarer til én portion. Så behøver du ikke tø mere op, end du kan spise.

Hvor længe holder paprikagryde i køleskabet?

Gryderetter med kød holder sig typisk i køleskabet i to til tre dage – faktisk synes mange, at den smager endnu bedre dagen efter, fordi smagene har fået lov til at trække. Sørg for at sætte retten på køl lige efter spisningen, så den ikke har stået ved stuetemperatur alt for længe.

Skal der fløde i paprikagryde?

Det er fløden, der giver paprikagryden sin runde smag, men du kan godt erstatte den med madlavningsfløde eller kokosmælk, hvis du vil spare på fedtet. Du kan også blot skære ned på mængden af fløde.

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar