Panna cotta med passionsfrugt og mango

Panna cotta er et sikkert kort, når du vil forberede desserten i lidt ekstra god tid. Smagssæt den med mango, passionsfrugt og lime, så får gæsterne en eksotisk afslutning på middagen.

Panna cotta med passionsfrugt og mango
0-30 min.

(0)

8. marts 2022 af Linn GrubbströmFoto: Peter Kam
Bemærk:Køletid: Mindst 6 timer.

Ingredienser

personer

Panna cotta

passionsfrugter
5
usprøjtet limefrugter
1
mango
200 g
sødmælk
2 dl
piskefløde
3 dl
sukker
60 g
vaniljesukker
1 tsk.
husblas
3 blade

Topping

granatæbler
½
mangoer
1
pekannødder
8
honning
1 tsk.
citronmelisse eller mynte
4 stilke

Sådan gør du

Panna cotta

Skrab kødet ud af passionsfrugterne. Skyl limefrugten, og riv skallen.
Kog passionsfrugt, limeskal, mango og mælk i en gryde på lav varme, indtil mangoen begynder at blive lidt blød. Bliv ikke nervøs, hvis mælken skiller – den koger snart sammen igen. Blend blandingen med en stavblender, og hæld den gennem en sigte.
Hæld mangomælken og piskefløden i en gryde. Tilsæt sukker og vaniljesukker, og lad blandingen koge ved svag varme i 10 minutter.
Udblød husblassen i en skål med koldt vand i 5 minutter. Vrid husblassen fri for vand, og rør den hurtigt ud i den varme flødeblanding.
Fordel blandingen i små glas, og sæt dem i køleskabet i mindst 6 timer.

Topping

Skær granatæblet over, og pluk kernerne. Skær mangoen i små tern.
Rist nødderne i honning på en pande i 2 minutter, og lad dem køle af. Hak nødderne fint.
Pynt panna cottaen med granatæblekerner, mango, nødder og citronmelisse.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'