Panna cotta med chai, kokos og ananas
1. juni 2018
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Panna cotta betyder ”kogt fløde” på italiensk, men her er piskefløden erstattet af kaffefløde og minimælk, så fedtindholdet bliver væsentligt lavere. Desserten får smag fra de samme søde eksotiske krydderier, som man bruger til at brygge chaite.
Bemærk
Køletid: Mindst 4 timer eller natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Kom kaffefløde, mælk, sukker, kanel, kardemommekapsler og nelliker i en gryde. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Kom vaniljekorn og den tomme vaniljestang i gryden, og lad blandingen stå i 30 minutter.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter.
Varm forsigtigt flødeblandingen op, og lad den småkoge ved svag varme i 5 minutter, til sukkeret er opløst – hold øje med, at fløden ikke brænder fast i bunden.
Vrid husblassen fri for vand, og smelt den i den varme flødeblanding. Pisk, til husblassen er opløst. Afkøl blandingen i 5 minutter.
Hæld derefter det hele gennem en sigte. Fordel den sigtede flødeblanding i portionsforme eller pæne glas, og sæt dem i køleskabet i mindst 4 timer (eller gerne natten over).
Skær skrællen af ananassen, og skær frugtkødet i små tern. Skyl limefrugt, og riv skallen. Pynt desserterne med ananas, limeskal og kokoschips.
Tip!
Kokossukker udvindes fra kokospalmens blomstersaft og har en fin smag, som minder om brun farin. Kokossukker indeholder stort set samme antal kalorier som almindeligt sukker, men har et lavere glykæmisk indeks, hvilket betyder, at det tager længere tid at fordøje og derfor giver en mere jævn blodsukkerstigning. Kokossukker kan købes i velassorterede supermarkeder af mærket Urtekram.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk