Panna cotta med Campari-gelé
16. august 2020
af
Julie Polar de Greeve.
Foto: Julie Polar de Greeve
I stedet for at blive skålet i er den italienske likør her forvandlet til en smuk gelé, der omfavner den bløde panna cotta.
Bemærk
Afkøling: 3 timer.
Ingredienser
Sådan gør du
Udblød husblassen i vand i 10 minutter. Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland den tomme vaniljestang, vaniljekorn, fløde og flormelis i en gryde, og varm forsigtigt op til lige under kogepunktet.
Tag gryden af varmen, og tag vaniljestangen op. Knug husblassen fri for vand, og rør den i den varme flødeblanding, indtil den er opløst.
Hæld panna cotta-blandingen i små forme, skåle eller glas, og sæt dem i køleskabet i 2 timer, eller indtil massen er helt fast.
Udblød husblassen i vand i 10 minutter.
Pres saften af appelsinerne, og hæld den i en gryde sammen med Campari og sukker. Varm op til lige under kogepunktet, og rør rundt, indtil sukkeret er opløst.
Knug husblassen fri for vand, og rør den i den varme appelsinsaftsblanding, indtil den er opløst.
Sæt blandingen i køleskabet, og lad den afkøle, men ikke stivne.
Hæld geléblandingen over de kolde panna cottaer, og lad det afkøle i køleskabet i mindst 1 time, eller til geléen er blevet stiv.
Drys lidt guldstøv over desserten ved servering.
Tip!
Har du ingen Campari i barskabet, kan du bruge Aperol i stedet. Aperol minder på mange måder om Campari – samme farve, blot lidt mørkere, næsten samme duft og smag og samme indhold af sukker. Aperol har dog kun 11 % alkohol, mens Campari har 25 %.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk