Paneret torsk med søde kartoffelfritter og avocadodip
3. marts 2021
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Fisk og fritter holder altid! Her er fritterne af den søde slags, og remouladen er i stedet en cremet avocadodip.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200° varmluft. Skræl de søde kartofler, og skær dem i ensartede stave i pommes frites-størrelse. Vend dem med olie, krydr med salt, og fordel dem i ét lag på en bageplade med bagepapir. Drys lidt frisk timian over, og gem resten til pynt.
Bag fritterne i ovnen i ca. 30 minutter, til de er gyldne og sprøde, og vend rundt i dem undervejs.
Dup fisken tør, og skær den i mundrette stykker.
Slå ægget ud i en dyb tallerken, og pisk det let sammen med en gaffel. Bland majsmel, salt og peber i en anden dyb tallerken. Vend torskestykkerne i æg og derefter i majsblandingen.
Steg de panerede torskestykker på en pande i olie og smør i 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Halvér avocadoerne, fjern stenen, og skrab kødet ud. Pil hvidløget. Blend avocadokød, hvidløg og cremefraiche til en cremet dip i en blender, og smag til med limesaft og salt. Anret dippen i en skål.
Servér de panerede torskestykker med kartoffelfritter og avocadodip, og pynt retten med lidt frisk timian.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk