Panerede rødspætter med grov remoulade

26. februar 2021 af .

Foto: Betina Hastoft

Stegte rødspætter er en gammel kending på frokostbordet. Står du selv for remouladen, tager du madderne med fisk til et nyt niveau, som dine smagsløg helt sikkert vil elske.

Ingredienser

Sådan gør du

Skræl gulerødder, skyl blomkål, og pil skalotteløget. Hak gulerod, blomkål, skalotteløg, cornichoner og kapers meget fint med en skarp kniv.
Rør mayonnaise, cremefraiche, sennep, honning, citronsaft og krydderier sammen i en skål, og smag det til med salt og peber.
Bland alle de hakkede grøntsager sammen med dressingen, og smag remouladen til igen. Den skal have en god syrlighed, så smag dig frem med mere citronsaft og evt. lidt ekstra sennep. Sæt remouladen på køl indtil servering.
Dup rødspættefileterne tørre med køkkenrulle, og tjek dem efter for små ben. Tag tre dybe tallerkener frem. Hæld hvedemel i den første skål. Slå æggene ud i den anden skål, og pisk dem let sammen med en gaffel. Hæld rasp i den tredje skål, og krydr raspen med salt og peber.
Vend først rødspætterne i hvedemel, derefter i sammenpisket æg, og til sidst i rasp, så de er helt dækkede på begge sider.
Opvarm en pande med smør og olie. Steg rødspætterne på panden ved middel varme i ca. 3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemstegte.
Servér fiskefileterne lune på godt rugbrød med smør. Skyl salatbladene og æble, og skær æble i tynde skiver. Top hver anretning med grov remoulade, æble, frisk kørvel og klippet purløg.

Tip!

Den hjemmelavede remoulade er lavet med friske grøntsager og får en lækker grov konsistens med masser af knas. Vil du hellere have en mindre grov remoulade, kan du give grøntsagerne et hurtigt opkog på 5 minutter og dryppe dem godt af, inden de vendes sammen med dressingen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar