Pandekager med is og citrussukker
1. juli 2019
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Columbus Leth
Pandekager er nemme at lave og kræver nærmest kun ingredienser, som de fleste allerede har i deres basislager.
Bemærk
Hviletid, dej: 15 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Pisk æggene sammen i en skål. Tilsæt kærnemælk, og pisk igen. Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker, kardemomme og salt, og pisk det i æggeblandingen. Rør sødmælk i, og pisk dejen sammen, til den er ensartet. Lad dejen hvile i 15 minutter.
Opvarm en pande med smør. Øs pandekagedej på panden, og vip panden rundt, så dejen bliver jævnt fordelt. Steg pandekagen gylden på begge sider, og læg den over på en tallerken. Fortsæt på samme måde med resten af dejen, til du har en stak med 12 pandekager.
Riv citronskallen og appelsinskallen fint. Blend sukker, citronskal og appelsinskal sammen i en minihakker, til det er ensartet. Hæld det gule citrussukker i en skål.
Halvér granatæblet, bank kernerne ud med bagsiden af en stor ske, og kassér de hvide hinder. Hak pistacienødderne fint.
Læg et par skefulde vaniljeis på hver pandekage, og rul dem sammen. Anret de fyldte pandekager på et fad, og drys granatæblekerner, pistacienødder og lidt citrussukker på toppen. Servér resten af citrussukkeret i en skål.
Tip!
Skal det gå ekstra stærkt, kan du købe en lille bakke med 100 g pillede granatæblekerner i supermarkedet, så du selv slipper for besværet med at banke dem ud af granatæblet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Vores klassiske opskrift på pandekager med øl
Se også: Pandekager uden æg