Pæretærte med nøddecrumble
17. november 2020
af
Cecilie Svensson.
Foto: Stine Christiansen, Skovdal Nordic
Pæretærten smager godt i sig selv, men bliver endnu bedre med cremefraiche eller flødeskum på toppen. Vælg søde og saftige pærer til at give dejlig smag og struktur til den sprøde tærte.
Bemærk
Hviletid: 1 time.
Ingredienser
Udstyr
1 tærteform med løs bund, ca. 26 cm i diameter
Sådan gør du
Hak det kolde smør med mel og flormelis i en foodprocessor, til det ligner rasp. Tilsæt æggeblomme, og kør et par sekunder, til dejen begynder at samle sig.
Hæld dejen ud på køkkenbordet, og saml den hurtigt til en klump med hænderne. Pak mørdejen ind i husholdningsfilm, og lad den hvile på køl i 1 time.
Rul dejen ud med en kagerulle på et meldrysset bord. Smør tærteformen, og læg dejen i formen. Fjern overskydende dej fra kanterne. Tænd ovnen på 170°.
Skyl pærerne, og skær dem i tern uden kernehus. Fordel dem på tærtebunden.
Hak hasselnødderne. Bland hurtigt alle ingredienserne til crumblen med fingrene, til det ligner krummer. Fordel crumbledejen over pærefyldet.
Bag tærten i ovnen i ca. 35 minutter, til toppen er gylden og sprød. Servér den lun med cremefraiche eller flødeskum til.
Tip!
Kagen kan fryses hel og tøs op i ovnen ved 180°.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Verdens bedste pæretærte