Rodfrugter i ovn
Rodfrugter i ovn er hurtige at gøre klar, men det tager en lille time, før de er færdigstegte.
(4)
Ingredienser
Sådan gør du
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Sådan laver du perfekte rodfrugter i ovnen
Vi kender det godt. Det der med, at man har et stykke kød, vegetardeller eller noget tredje, og det igen er tilbehøret man skal finde på. Men du behøver ikke opfinde den dybe tallerken hver gang. Det er her rodfrugter i ovnen kommer ind billedet! De kan spises til det meste og behager de fleste. Få flere tips herunder, til hvordan du får lækre ovnbagte rodfrugter – og hvordan du kan variere rodfrugter i ovnen fra gang til gang.
Hvorfor rodfrugter er sunde
Rodfrugter indeholder stivelse, som man ofte gerne vil undgå at få alt for meget af i en sund kost. Til gengæld indeholder rodfrugter ikke særligt mange kalorier, og så har de et højt indhold af både kostfibre og vitaminer. Du skal derfor ikke være bange for at spise ovnbagte rodfrugter som en del af en varieret kost (det er selvfølgelig forskelligt fra rodfrugt til rodfrugt, hvilke vitaminer og fibre de indeholder).
Er rodfrugter en grøntsag?
Selvom ordet ’frugter’ indgår i rodfrugter, så er de kategoriseret som grøntsager. Navnet kommer af, at man spiser den del af grøntsagen, som vokser under jorden. Det vil sige, at det er grøntsager som gulerødder, selleri, kartofler, jordskokker, persillerod og rødbede. Så du kan udvælge netop dine favoritter, når du skal lave ovnbagte rodfrugter
Eksempler på rodfrugter du kan bage i ovnen: Gulerødder, rødbeder, jordskokker og knoldselleri.
Kan man forberede rodfrugter dagen før?
Det kan være en rigtig god idé at forberede rodfrugter dagen før, for så er de klar til at komme direkte i ovnen. Du kan også skrælle og skære ekstra mange rodfrugter, så kan du fryse dem ned (utilberedte),så du har rodfrugter klar til dage, hvor det skal gå stærkt.
Sådan får du sprøde rodfrugter
Den nemmeste måde at sikre, at rodfrugter bliver sprøde på, er ved at fjerne noget af stivelsen i grøntsagerne. Det gør du, ved at lade de skårede rodfrugter ligge i en skål med saltvand i 5-10 minutter. Det trækker en del af stivelsen ud af rodfrugterne. Herefter er det en god idé at tørre dem let i et viskestykke, og inden du vender dem i olie og krydderier. Så er du sikker på, at du får et perfekt resultat, med et sprødt ydre og blødt indre. Mums!
Ovnbagte rodfrugter med honning
Du kan faktisk lave dine rodfrugter på mange forskellige måder. En måde at skabe lidt variation på, er at marinere rodfrugterne på forskellige måder. F.eks. kan du lave en honningmarinade med honning, sennep og olivenolie. Brug ca. 3 spsk. honning og olivenolie og 3 tsk. sennep. Du kan også bruge en smule balsamico til marinaden.
Er rodfrugter fra frost sunde?
Man mener faktisk, at nogle vitaminer og mineraler overlever i længere tid i frosne grøntsager. Derfor skal du ikke bare bange for, tage det lette valg, og købe dem på frost.