Ovnbagt ørred med bønnesalat
15. marts 2021
af
Mai Knauer.
Foto: Betina Hastoft
Ørreden får ekstra meget smag, når den tilberedes med både skind og ben. Servér med en fyldig bønnesalat og nye kartofler.
Ingredienser
Sådan gør du
Forvarm ovnen til 200°. Skyl fisken grundigt både indvendigt og udvendigt. Dup fisken tør med køkkenrulle.
Hak timian fint, og bland det med lidt salt og olivenolie, eller stød det hele sammen i en morter. Gnid blandingen ind i ørreden både udvendigt og indvendigt.
Halvér citronerne, og stik laurbærbladene ind i citronkødet. Læg ørreden og de halve citroner i en bradepande, og steg det i ovnen i ca. 35 minutter.
Tjek løbende, om ørreden er færdigstegt. Hvis fiskekødet falder af benene på fiskens tykkeste sted, er den klar. Tag fisken ud af ovnen.
Skrub kartoflerne, og kog dem møre i letsaltet vand.
Skyl og nip bønnerne. Kog dem i letsaltet vand i 2-3 minutter, til de er møre, men stadig har bid. Skyl de kogte bønner med koldt vand.
Anret dem på et fad. Pil rødløget, hak det fint, og vend det sammen med bønnerne.
Rør olie, sennep, eddike, salt og peber sammen, og hæld dressingen over bønnerne.
Servér den ovnbagte ørred med kartofler og bønnesalat.
Tip!
Ørreden er en laksefisk, som kan kendes på de karakteristiske prikker langs siderne. Hvis du ikke kan få fat i en hel ørred, kan du sagtens bruge en hel laks i stedet.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Opskrift på lækker bønnesalat