Ovnbagt kylling i kinesisk grøntsagssauce
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Henrik Freek
Den kinesiske grøntsagssauce er en perfekt kompagnon til en hel kylling.
Bemærk
Ovntid, kylling: Ca. 1 time.
Ingredienser
Sådan gør du
Skær lårene af kyllingen: Træk først lårene ud til siden, lad kniven følge kroppen, og løsn låret med kniven helt inde i leddet for enden af låret. Skær kyllingen igennem i brystet, eller klip den igennem med en fjerkræsaks. Klip eller skær kyllingen op i ryggen. Skær på begge sider af rygbenet.
Skær begge bryststykker over på midten, så det stykke uden vinge er det største. Skær lårene over i leddet. Leddet finder du ved at bøje låret – der, hvor det kan vrikke, skærer du igennem.
Læg kyllingestykkerne i et ovnfad, og drys med salt og peber. Sæt fadet i ovnen ved 200° i 50-60 minutter. Når du prikker i et af lårene med en gaffel, skal saften være klar, ikke rød.
Kog perlebyg eller jasminris efter anvisningen på pakken.
Skræl gulerødderne, halver dem på langs, og skær dem i skiver på skrå. Skær kinakål i stykker på ca. 3 x 3 cm. Rens forårsløg, og skær dem i stykker på 3 cm. Skyl og skær broccoli i små buketter, og skær broccolistokken i skiver.
Riv ingefær og hvidløg fint. Halver chilien, fjern kernerne, og skær den i små tern. Skær fersknerne i tykke både (fjern stenen).
Rist sesamfrøene uden fedtstof på en pande eller i en wok, til de popper og dufter. Læg dem på en tallerken. Varm olien op i panden/wokken, og steg gulerødder, broccoli og forårsløg, men uden at de tager farve. Rør hele tiden, så de ikke bliver brune.
Hæld vand ved grøntsagerne. Tilsæt sukkerærter, ferskner, ingefær, chili og hvidløg, og lad det koge op.
Rør majsstivelse ud i sojasauce i en kop, og hæld det over grøntsagerne. Lad det koge op, mens du hele tiden rører. Smag evt. saucen til med salt. Hæld grøntsager og sauce over kyllingen i ovnfadet. Drys med sesamfrø og korianderblade. Server kyllingeretten med kogt perlebyg.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk