Ovnbagt kulmule med bacon, blomkålsris og karrysauce

28. august 2019 af .

Foto: Stine Christiansen

Den gule sauce gemmer på grøntsager, men den smager dejligt og velkendt af karry. De hvide ris er erstattet af blomkål, som tilfører retten ekstra vitaminer.

Ingredienser

Sådan gør du

Pil og hak løget fint. Skær æblet i små tern. Skræl gulerod, og skær den i små tern. Flæk chilien, skrab kernerne ud, og hak chilien fint.
Opvarm olien i en gryde, steg løg, æble, chili og karry i olien i 2 minutter. Tilsæt hvidvin og bouillon, og lad saucen koge uden låg i 5 minutter, til den koger lidt ind. Tag gryden af varmen, og blend saucen glat med en stavblender. Sæt gryden tilbage over varmen, tilsæt fløde, og varm saucen godt igennem. Smag til med salt og peber.
Fjern blade og stok fra blomkålen, og riv blomkålen på den fine side af et rivejern, eller giv den en hurtig tur i en foodprocessor, til den har konsistens som ris.
Opvarm en pande med smør, og steg blomkålsrisene ved middel varme i 3-4 minutter, til de er let gyldne og gerne stadig med en smule bid. Krydr med salt.
Tænd ovnen på 200°. Skær fisken i 4 stykker, og læg dem i et ovnfad med bagepapir i bunden. Dryp fisken med lidt olie, og krydr med salt og peber. Bag fisken i ovnen i 12-15 minutter, til den er gennemstegt og nemt deler sig i fine flager.
Skær bacon i tern, og steg dem sprøde på en varm pande. Afdryp på fedtsugende papir.
Skyl og nip bønnerne, og kog dem i en gryde med letsaltet vand i 3-4 minutter, til de er let møre, men stadig har lidt bid. Afdryp dem godt.
Servér blomkålsrisene med bagt kulmule, bønner og karry-grøntsags-sauce, og drys retten med knust bacon og evt. lidt ekstra finthakket rød chili.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar