One pot-pie med polentalåg

17. oktober 2018 af .

Foto: Winnie Methmann

One pot-pie med polentalåg kræver, at du sætter den over i god tid, men ventetiden er det hele værd. Det er en gryderet fyldt med ren kærlighed.

Bemærk
Køletid, polenta: 3 timer. Simretid, kødsauce: 3 timer.

Ingredienser

Sådan gør du

Hæld instant polenta i kogende vand, mens du pisker. Kog i ca. 15 minutter under låg, indtil grøden bliver sej og cremet. Riv parmesan og muskatnød. Tilsæt parmesan, og smag til med muskatnød og salt.
Beklæd et ovnfast fad med bagepapir. Fordel polentagrøden på bagepapiret i et jævnt lag. Stil fadet på køl i 3 timer, så polentaen kan stivne.
Skær chorizo i grove skiver, og steg dem i en stor gryde, til de bliver let gyldne. Skær okseboven i 3 cm store tern. Krydr godt med salt og peber. Steg kødet sammen med chorizoen, så det bliver brunet på alle sider.
Pil og hak løg og hvidløg, og lad dem stege sammen med kødet under omrøring, til løgene er klare. Tilsæt laurbærblade, paprika, oregano og rosmarin, og lad det stege i et par minutter. Tilsæt derefter rødvin, hakkede tomater, tomatpuré og oliven.
Lad retten simre under låg i ca. 3 timer, til kødet er så mørt, at det falder fra hinanden, når du stikker til det med en grydeske. Smag til med salt og peber.
Tænd ovnen på 225°. Skær polentabunden i runde skiver ved at udstikke dem med et vandglas, og pensl skiverne med olie. Tag gryden af varmen, og placér polentaskiver på overfladen. Sæt gryden i ovnen i 15 minutter, til polentaen er sprød.
One pot-pie serveres i gryden, så hver især ved bordet selv kan hælde op i skåle. Pynt med frisk oregano på toppen.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar