One pot med havtaske, knoldselleri og linser
Lav en ret, hvor det hele kommer i samme gryde og så faktisk laver sig selv. Her har vi brugt havtaske, og det delikate kød minder smagsmæssigt lidt om hummer.

0-30 min.
(1)
31. maj 2018 af Marie MelchiorFoto: Betina Hastoft
Bemærk:Marinering, fisk: 1 time.
Ingredienser
personer
- havtaskefilet
- 500 g
- bladselleri
- 3 stilke
- fennikler
- 2
- rødløg
- 1
- knoldselleri
- 250 g
- frisk mynte
- 1 bundter
- grønne linser
- 2 dl
- grøntsagsbouillon
- 3 dl
Krydret marinade
- frisk ingefær
- 3 cm
- hvidløg
- 2 fed
- stødt spidskommen
- 1 tsk.
- hele korianderfrø
- 1 tsk.
- salt
- 1 spsk.
- tørrede chiliflager
- 1 tsk.
- sød paprika
- 1 spsk.
- bredbladet persille
- 3 stilke
- frisk koriander
- 3 stilke
- olivenolie
- 4 spsk.
Udstyr
- en ovnfast gryde eller fad
Sådan gør du
Krydret marinade
Skræl og hak ingefær. Pil hvidløg. Rist spidskommen let på en tør pande. Knus hakket ingefær, hvidløg, spidskommen, koriander, salt, chiliflager og paprika i en morter.
Skyl og hak persille og koriander, og rør det sammen med krydderier og olie.
Pensl fisken på begge side med marinaden (gem halvdelen), og lad fisken marinere i 1 time på køl.
Tænd ovnen på 180°.
Fordel resten af marinaden i en ovnfast gryde eller et ovnfad med låg. Rens bladselleri, og skær dem i skiver. Rens fenniklerne, og skær dem i tynde skiver. Pil rødløget, og skær det i både. Skræl knoldsellerien, og skær den i små skiver. Hak mynten.
Bland alle grøntsager, mynte og linser i gryden eller fadet, og læg havtaskefileten ovenpå. Hæld kogende bouillon ved, læg låg på, og steg retten i ovnen i 30 minutter.
Næringsindhold
Allergener
Kostretning
Bedøm denne opskrift
Vælg det ønskede antal stjerner