Omelet med bacon, ost og grøntsager

16. august 2022 af .

Foto: Henrik Freek

Denne omelet med bacon passer præcis til én person – en perfekt frokost.

Ingredienser

Sådan gør du

Skær bacon i små tern, og steg dem gyldne og sprøde på en varm, tør pande. Læg den stegte bacon på en tallerken. Rens porren, og skær den i skiver. Rens svampene, og skær dem i mindre stykker.
Dryp lidt olie på panden, og steg porre og svampe, til svampene er gyldenbrune og dufter. Tilsæt halverede cherrytomater sammen med den stegte bacon. Krydr med finthakket chili, salt, peber og grofthakket rosmarin.
Slå æggene ud i en skål, og pisk dem sammen med mælk, salt og peber – brug et piskeris. Skær osten i små tern, og rør dem i æggemassen.
Varm smør og olivenolie op på en non stick-pande (eller en anden pande, som du har erfaring med giver godt slip på det stegte),og hæld æggemassen på panden. Skru ned til middelhøj varme, læg et låg på panden, og lad omeletten simre i ca. 2 minutter.
Tag låget af, og tjek, om æggemassen lige akkurat er blevet fast på overfladen. Hvis ikke, skal den stege lidt længere. Ryst omeletten løs af panden – måske er det nødvendigt at løsne den med en palet.
Læg det stegte fyld i en bred stribe på midten af omeletten, så det ligger i samme retning som pandens håndtag.
Lad omeletten glide ned på tallerkenen, idet du samtidig lige tipper den øverste del af omeletten ind over fyldet, så den lukkes til en smuk, halvmåneformet omelet.
Servér omeletten med det samme, evt. med en skål grøn salat som tilbehør.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk

DEN PERFEKTE OMELET-OPSKRIFT!

En omelet er en af de mest alsidige opskrifter, der findes, og det skyldes bl.a., at retten er et hit til både morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover kan den nemt varieres, så din omelet-opskrift aldrig er den samme, men en ny smagsoplevelse hver gang. Variér f.eks. mellem forskellige proteiner såsom laks, kylling og chorizopølse, og har du valgt spinat den ene dag, kan du forny med squash den anden. 

HVAD ER EN OMELET?

En omelet er, i sin simpleste forstand, en æggeret, hvor en æggemasse tilberedes på en varm pande i fedtstof uden omrøring. En omelet foldes sammen på midten som en pandekage (dog uden at blive rullet) og indeholder ofte lækkert fyld i form af stegte grøntsager eller protein.

En omelet-opskrift er måske en af de nemmeste opskrifter at følge, fordi den består af så få ingredienser, men det betyder ikke, at den laver sig selv – for når ingredienserne er få, er der intet at gemme sig bag! Det kræver præcision og snilde at lave en omelet som Gordon Ramsey, men længere nede giver vi dig tips og tricks til, hvordan du kommer sikkert i mål.

Forskellen på en æggekage og en omelet

Én af forskellene på en æggekage og en omelet er, at æggekager ofte indeholder stivelse i form af f.eks. mel. Derfor er æggekagen ofte mere bastant end en omelet, og desuden skal en æggekage bages i ovnen, hvormed den tager længere tid at lave. Hvor omeletten minder om en pandekage, minder æggekagen mere om en rigtig springform-kage. 

SÅDAN LAVER DU DEN PERFEKTE OMELET

Første huskeregel, når du følger en omelet-opskrift, er, at den perfekte omelet ikke skal være knasende og brun, men fluffy og blød. Derfor bør æggemassen tilberede ligeligt over det hele. 

Udstyr til omelet-opskrift

  • Skål til at piske æggemassen i
  • Piskeris eller gaffel til at piske æggemassen med
  • Pande til at tilberede omeletten
  • Palet til at flippe/vende omeletten
  • Gaffel til at folde omeletten sammen med

Tips og tricks til omelet-opskrift

  • Sørg først og fremmest for, at du har nok smør, olie og ost på lager (de er om noget nøgleingredienser i denne omelet-opskrift!)
  • Det er alfa og omega, at du har en god pande, der slipper let!
  • Kom rigeligt med salt og peber i æggeblandingen, før den tilberedes. Hertil kan du evt. også tilføje urter – f.eks. purløg, persille, dild eller koriander.
  • Sørg for, at hele panden er dækket med masser af olie, før du hælder æggeblandingen på den varme pande. Olien skal være varm, før æggeblandingen tilføjes, og din omelet tilberedes.
  • Mens æggemassen tilberedes, kan du tilføje mere salt, ost og smør, så smøren smelter over æggemassen. Smør giver smag, og olie giver stegeskorpe og -farve, så det er vigtigt, at vi ikke glemmer smøren!
  • Når æggemassen er tilberedt – den må stadig gerne være blævrende i midten uden at være rå – skal den vippes af panden og serveres på en tallerken. Brug en palet til dette.
  • I denne omelet-opskrift løftes den ene del af omeletten blot over fyldet, så omeletten former en halvmåne, men spørger du Gordon Ramsey, skal begge sider af omeletten tippes ind over midten, så omeletten i stedet for former et ”rør”, en ”pølse” eller en ”pandekage”. 

FYLD TIL OMELET-OPSKRIFT

I denne omelet-opskrift har vi brugt bacon, porre, champignoner, cherrytomater og chili som fyld, men foretrækker du andre grøntsager og/eller proteiner, kan du sammensætte nøjagtigt det tilbehør, der passer bedst til dine smagsløg. Se her, hvad du ellers kan komme i din omelet-opskrift:

  • Kylling
  • Chorizo
  • Hakket oksekød
  • Parma-/serranoskinke
  • Varm- eller koldrøget laks
  • Cheddarost (eller anden ost, f.eks. Vesterhavsost eller gedeost)
  • Persille, purløg, koriander el. andre krydderurter
  • Ærter
  • Soltørrede tomater
  • Squash
  • Broccoli
  • Rødløg
  • Asparges
  • Kartoffelskiver (forkogte)
  • Rucola
  • Grønkål
  • Peberfrugt
  • Bønnespirer
  • Forårsløg
  • Andet

HVOR LÆNGE KAN ÆG HOLDE?

Det giver sig selv, at der skal friske æg til for at lave en perfekt omelet. Når du køber en pakke æg, står der på pakken, hvor længe æggene som minimum kan holde sig, men det betyder altså ikke, at de er dårlige, blot fordi de har overskrevet sidste anvendelsesdato med et par dage. Men hvordan sikrer du dig, at de ikke er blevet dårlige, når du skal i gang med din omelet-opskrift? 

Sådan ved du, at dine æg er for gamle

Find en dyb skål frem, og fyld den med vand. Anbring nu de æg, der skal testes, ét efter ét i vandskålen.

  • Et godt æg synker.
  • Et æg, der står lodret op på bunden, skal spises snarest (helst samme dag).
  • Et æg, der flyder til overfladen, er dårligt og skal udsmides.

Held og lykke med din perfekte omelet!

Vil du have mere inspiration til din omelet? Se alle vores omelet-opskrifter her!

Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar