Oksefilet med knuste kartofler og urtecreme
23. februar 2021
af
Thomas Alcayaga.
Foto: columbus leth
Når du binder urter rundt om kødet, så er det med til at give en mere nænsom tilberedning, men også en masse smag.
Ingredienser
Udstyr
Kødsnor
1 stegetermometer
Sådan gør du
Tag kødet fra køl, 1 time før det skal steges. Fjern eventuel fedtkant og sener. Gnid olie, salt og peber godt ind i kødet.
Grill kødet på alle sider på en udendørs havegrill i 1-2 minutter på hver side.
Pak kødet ind i urterne, og snør det hele godt sammen med kødsnor.
Dæmp varmen på grillen, og læg kødet tilbage på grillen. Sæt et stegetermometer i. Vend kødet hver 3-4 minut. Grill kødet i 25-30 minutter, til kernetemperaturen er 54-56°.
Tag kødet af varmen, og lad det hvile i ca. 15 minutter. Skær det i skiver lige inden servering.
Tænd ovnen på 180°. Skrub kartoflerne, og kog dem næsten møre i en gryde med letsaltet vand. Hæld vandet fra, og lad dem tørre et par minutter.
Ved kartoflerne med lidt olie, og læg dem på en bageplade. Pres ned med hånden, til de går lidt i stykker. Drys med salt.
Bag kartoflerne i ovnen i 30 minutter ved 180°, til de er gyldne og sprøde.
Rør cremefraiche med presset hvidløg, sennep, salt, peber og friskhakkede urter.
Rens fennikel, og skær den i meget tynde skiver på et mandolinjern. Skyl radicchio, og bræk det i mindre stykker.
Vend fennikel og radicchio sammen i en skål sammen med mizuna og hakkede hasselnødder.
Rør en dressing af olie, eddike, honning, salt og peber.
Tip!
Tilsæt gerne syltede jordbær eller stikkelsbær til salaten. Du kan også bruge lidt af syltelagen til dressingen i stedet for honning og eddike.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Den bedste opskrift på knuste kartofler!
Powered by Froala Editor