Nudelsalat med andebryst og ristede asparges
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Columbus Leth
Nudler og and er en klassisk kombination i Asien. Her serveres de med ristede asparges og en lækker asiatisk-inspireret dressing til.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Rids fedtet på andebrysterne i tern. Opvarm en pande, som kan tåle at komme i ovnen, og steg andebrysterne med fedtsiden nedad, til fedtet er gyldent. Steg derefter andebrysterne på den anden side i 2 minutter.
Sæt panden med andebrysterne i ovnen, og steg dem i 8 minutter. Tag dem ud, og lad dem hvile i 10 minutter, inden de skal skæres i skiver.
Knæk den nederste, træede ende af aspargesene, og skær aspargesene i 3-4 cm lange stykker. Steg dem i olie på en pande ved høj varme, mens du vender godt rundt i dem, så de bliver jævnt stegt. Tag panden af varmen, og krydr med salt og peber.
Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Afdryp, og vend dem sammen med aspargesene.
Hak chilien fint. Skræl og riv ingefæren. Pres saften af limefrugterne.
Rør ingredienserne til dressingen sammen, og hæld den over nudelsalaten.
Anret salaten på et fad, top med skiver af andebryst, drys med chiliflager, og servér straks.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk