Nøddekager med jordbærskum og bær

29. september 2018 af .

Foto: Columbus Leth

Du vil elske disse små kager, som med nøddebunde og jordbærcreme bringer søde sommerminder og løbende mundvand frem.

Bemærk
Afkøling: I alt mindst 3 timer.

Ingredienser

Udstyr

seks små aluforme eller muffinforme
en sprøjtepose med stor, rund tylle

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200º. Rist hasselnødder gyldne i ovnen i 5-10 minutter. Afkøl let, og gnid de løse skaller af dem. Blend ¾ af hasselnødderne til fint mel i en minihakker. Skær de sidste hasselnødder i halve. Knus kiksene til meget fine krummer.
Skru ovnen ned på 175º. Smør formene med smør, og drys dem med mel. Bank overskydende mel af.
Rør æggehvider og sukker sammen i en skål uden at piske det, og vend de 2 slags hasselnødder, kiksekrummer, vaniljepulver, bagepulver og salt i med en dejskraber.
Fordel dejen i formene, og bag kagerne i ovnen i 15-17 minutter, til de er gyldne. Afkøl dem på en rist, før du tager dem ud af formene.
Læg husblas i blød i en skål med koldt vand i 10 minutter. Rens jordbær, og skær dem i tern. Skrab kornene ud af vaniljestangen. Kog jordbær, flormelis, vaniljekorn og citronsaft sammen i en gryde ved svag varme i 5 minutter.
Tag gryden af varmen, og blend jordbærmassen til en glat puré med en stavblender direkte i gryden. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme jordbærpuré. Sæt jordbærpuréen på køl i 10 minutter.
Pisk fløden til blødt skum. Vend den forsigtigt sammen med jordbærpuréen. Sæt jordbærskummet på køl i ca. 1 time, til det er så fast, at det kan sprøjtes ud i toppe.
Fyld jordbærskummet i sprøjteposen, og sprøjt den ud i høje toppe oven på nøddekagerne. Sæt kagerne på køl i mindst 2 timer, til jordbærskummet har sat sig.
Pynt kagerne med bær og sigtet flormelis lige før servering.

Næringsindhold

Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.

Opskriften indeholder

  • Alkohol
  • Fisk
  • Gluten
  • Jordnødder
  • Laktose
  • Nødder
  • Skaldyr
  • Soja
  • Æg

Kostretning

  • Vegansk
  • Vegetarisk
  • Uden svinekød
  • Pescetarisk
Log ind
Ikke medlem? Opret bruger

Sidebar