Nachosfad med græskar, krydret kylling og bønner
1. juni 2018
af
Emma Martiny.
Foto: Nina Malling, Skovdal Nordic
Har du mest af alt lyst til fastfood? Så er dagens ret et lige så lækkert og meget sundere alternativ.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175°. Halvér græskarret, og fjern kernerne. Skær græskarkødet i tern. Vend dem i halvdelen af olien, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
Drys med salt, og sæt bagepladen i ovnen i 25 minutter, indtil græskarternene er møre og let gyldne.
Skær kyllingekødet i små strimler. Vend strimlerne i paprika, oregano, hvidløgspulver, spidskommen, koriander, salt, peber og resten af olien i en skål.
Fordel kødet i et stort ovnfast fad, og steg det i ovnen i 5-7 minutter, til det er godt brunet.
Vend tortillachips, bagte græskartern og drænede sorte bønner i fadet sammen med kødet. Fordel revet cheddar over, og sæt fadet i ovnen i 10 minutter, til osten er gylden og smeltet.
Servér med avocado skåret i skiver, cremefraiche, salsa og frisk koriander.
Tip!
Byt evt. græskar ud med søde kartofler.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk