Muffins med rabarberkompot og mascarponecreme
8. maj 2023
af
Gitte Heidi Rasmussen.
Foto: Columbus Leth
Små lækre muffins bagt med marcipan og hvid chokolade, fyldt med rabarberkompot og toppet med den blødeste mascarponecreme.
Ingredienser
Udstyr
12 muffinforme
1 sprøjtepose med stjernetylle
Sådan gør du
Tænd ovnen på 185° varmluft. Riv marcipan groft på et rivejern. Rør smør, sukker og marcipan sammen til en cremet masse i en skål. Rør æg i et ad gangen, og rør dejen let og luftig. Rør vaniljesukker og fløde i. Bland mel og bagepulver i en anden skål, og sigt det i dejen. Vend det godt rundt.
Hak chokoladen, og smelt den over vandbad eller i mikroovnen. Vend den smeltede chokolade i dejen, og fordel dejen i muffinformene. Bag dine muffins i ovnen i ca. 25 minutter. Lad dem køle af på en bagerist.
Skyl rabarber, og skær dem i små stykker. Bring rabarber, vaniljestang og sukker langsomt i kog i en gryde, og lad det simre, til rabarberne er godt møre.
Lav et lille hul i midten af hver muffin med et kuglejern eller en skarp kniv, og fyld rabarberkompot i med enten en ske eller sprøjtepose.
Pisk mascarpone og fløde sammen til en luftig creme i en skål med en elpisker. Flæk vaniljestangen, og skrab vaniljekornene ud. Sigt flormelis og vaniljekorn i mascarponeblandingen, og rør det godt sammen.
Fyld mascarponecremen i en sprøjtepose med stjernetylle, og fordel den på toppen af hver muffin. Riv chokoladen i spåner f.eks. med en kartoffelskræller. Pynt dine muffins med chokoladespåner på toppen af mascarponecremen lige før servering.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk