Muffins med hindbær og kokos
1. juni 2018
af
Camilla Zarah Lawes.
Foto: Betina Hastoft
Når familien skal på tur, er det skønt at have en portion lækre muffins med i tasken til den lille lækkersult. De er nemme at spise med fingrene, og hindbærrene gør dem dejligt saftige.
Bemærk
Hvis al dejen ikke kan være i den muffinform, du bruger, kan du bage kagerne ad flere omgange. Så vasker du bare muffinformen af, så snart første hold kager er bagt, smører den igen med lidt smør og fylder resten af dejen i hullerne.
Ingredienser
Udstyr
en muffinform med mange huller
Sådan gør du
Pisk æg og rørsukker godt sammen i en skål til en lys og skummende masse (brug gerne en elpisker). Rør cremefraiche og det bløde smør i æggemassen med et almindelig piskeris, og rør godt, til smørret er rørt er helt ud og ikke danner klumper.
Bland hvedemel, grahamsmel og bagepulver sammen i en anden skål, og vend det i dejen med en dejskraber eller en ske, til den er jævn og ensartet.
Bland kokosmel og hindbær, og vend det forsigtigt i dejen med dejskraberen uden at mase saften ud af hindbærrene.
Smør hullerne i muffinformen med lidt smør, og fordel dejen i hullerne. Hullerne skal kun fyldes ¾ op.
Bland kokosmel og rørsukker, og drys det over dejen i muffinformen.
Sæt muffinformen i en 200º varm ovn, og bag kagerne midt i ovnen i 8-10 minutter.
Tjek med en kødnål eller spids kniv, om de er gennembagte: Der må ikke hænge våd dej ved, når du prikker i centrum af kagerne.
Tip!
Kagerne kan spises lune eller kolde. Hvis du lægger de helt afkølede kager i en frysepose eller lufttæt kagedåse, kan de sagtens gemmes i et par dage uden at blive tørre.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk