Muffin-sandwich med æg og bacon
20. december 2019
af
Timm Vladimir.
Foto: Columbus Leth
Saml æg og bacon med en luftig muffinbolle, og nyd herligheden til luksusmorgenmad og -brunch. Bollerne skal både steges, bages og ristes – men det er det hele værd!
Bemærk
Muffinbollerne skal hæve i 1 time og 50 minutter i alt.
Ingredienser
Sådan gør du
Rør gæren ud i mælken. Tilsæt honning, æg, salt og smør. Hæld melet i, og ælt dejen sammen i 5-7 minutter på en røremaskine eller i hånden. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1½ time.
Del dejen i 12 stykker, og tril dem til runde boller. Rul bollerne i durummel, og lad dem efterhæve i 20 minutter.
Tænd ovnen på 180°. Steg bollerne på begge sider på en tør pande, til de har taget en smule farve. Sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem i ovnen i 10 minutter. Lad dem køle af.
Flæk bollerne, og rist dem på en brødrister eller i ovnen. Steg bacon sprødt, og spejl æggene på panden. Læg en skive cheddar på de 12 halve boller, og lad den smelte let. Smør ketchup på de andre 12 halve boller.
Saml sandwicherne med æg og bacon, og servér med det samme.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk