Mørbradgryde med rodfrugtmos

En klassisk mørbradgryde er comfort food til kolde dage, og hvis du serverer den med en lækker rodfrugtmos til, har du et godt og mættende måltid.

Mørbradgryde med rodfrugtmos
31-60 min.

(2)

17. juli 2018 af Emma MartinyFoto: Nina Malling, Skovdal Nordic

Ingredienser

personer

Mørbradgryde

svinemørbrader
1
bacon i et helt stykke
150 g
løg
1
hvidløg
2 fed
champignoner
250 g
sød paprika
1 spsk.
røget paprika
1 tsk.
hakkede tomater
1 dåser
koncentreret tomatpuré
70 g
madlavningsfløde 18 %
½ liter
salt
peber

Rodfrugtmos

kartofler
500 g
pastinakker
150 g
persillerødder
150 g
gulerødder
200 g
smør
20 g
mælk
1 dl
salt
peber

Til servering

kørvel
1 håndfulde

Sådan gør du

Mørbradgryde

Skær bacon i tern, og steg dem let sprøde i bunden af en tør gryde.
Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Lad løg og hvidløg svitse med i gryden. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Lad champignonerne stege med i gryden, til de begynder at blive gyldne.
Afpuds svinemørbraden for fedt og sener, og skær den i tynde skiver. Brun kødet i gryden. Tilsæt de 2 slags paprika, og steg et par minutter.

Rodfrugtmos

Skræl kartofler og rodfrugter, og skær dem i grove tern. Kog dem i usaltet vand i 20 minutter i en gryde, til de er møre. Hæld vandet fra gryden. Mos rodfrugter og kartofler. Tilsæt smør og lunet mælk undervejs. Smag til med salt og peber.

Mørbradgryde, fortsat

Hæld hakkede tomater, tomatpuré og fløde i mørbradgryden, krydr med salt og peber, og lad gryden simre i 30 minutter. Anret med rodfrugtmos, og pynt med kørvel.

Bedøm denne opskrift

Vælg det ønskede antal stjernerDu gav 0 stjernerGiv 0 stjernerÆndre til 0 stjerner

Måske du også kan li'