Mørbradgryde med gulerodssalat og ovnstegt røsti
1. juni 2018
af
Christine Bille Nielsen.
Foto: Line Falck
Mørbradgryde er nem og lækker hverdagsmad, og det smager skønt sammen med ovnstegte røsti.
Bemærk
Ovntid: 45 minutter.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 200°. Skræl kartofler og knoldselleri, og riv dem groft. Pres væden fra med hænderne. Bland de revne kartofler og selleri med salt og peber.
Læg bagepapir på en bageplade, og smør papiret med halvdelen af olien. Fordel røstiblandingen oven på papiret, og form den som en flad og fast firkant. Dryp med resten af olien, og steg røstien i ovnen i 45 minutter, til den er flot gylden.
Afpuds mørbraden for fedt og sener, og skær den i 2 cm tykke skiver. Rens champignonerne. Pil løg, og skær dem i skiver. Vend kødet i mel, og brun det i halvdelen af olien i en gryde. Læg kødet til side.
Brun løg og champignoner i resten af olien i gryden. Tilsæt bouillon og timian, og kog op. Tilsæt kødet, og lad det simre i 15 minutter. Krydr med salt og peber.
Skræl gulerødder, og skær dem i lange strimler med en skrællekniv. Rør olie og eddike sammen, og vend gulerødderne heri. Smag til med salt og peber, og drys kapersbær over.
Skyl og hak persillen. Servér mørbradgryden med gulerodssalat og røsti. Drys med hakket persille og timian.
Tip!
Når røsti steges i ovnen, slipper du for besværet med at vende den på panden.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk
Se også: Klassisk opskrift på mørbradgryde
Powered by Froala Editor