Mørbrad i fad
5. december 2019
af
Emma Martiny.
Foto: Winnie Methmann
Mørbrad i fad er en dejlig klassiker, hvor mørbrad, bacon og champignon bages i ovnen. Denne mørbrad i fad er en grøntsagsspækket luksusudgave med masser af smag.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 180°. Steg bacon sprød på en stor pande, og lad ternene dryppe af på en tallerken med køkkenrulle.
Skær svinemørbrad i 2½ cm tykke skiver. Krydr med salt og peber, og brun dem i baconfedtet på panden. Læg mørbradskiverne i et ovnfast fad, og drys bacon over.
Pil og hak løg. Pil og pres hvidløg. Rens porrer, og skær dem i skiver. Steg løg, hvidløg og porrer på panden i lidt smør.
Rens peberfrugter, og skær dem i tern. Rens champignoner, og skær dem i skiver. Lad pebre og svampe stege med på panden. Hak timian fint, og vend det i panden. Lad det hele stege, til det tager farve.
Rør hakkede tomater, tomatpure, Pikant-ost og fløde i. Smag til med salt og peber, og fordel saucen i fadet. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter.
Kog bulgur eller ris efter anvisningen på pakken. Drys timian over fadet, og servér med bulgur eller ris til.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk