Møllehjul med ost og herbes de provence
28. august 2020
af
Camilla Biesbjerg Markussen.
Foto: Betina Hastoft
Et lækkert brydebrød er oplagt at servere til mange. Her har vi brugt mozzarella i brødet, men cheddar eller gryuére er også lækkert.
Bemærk
Hævetid: I alt mindst 9½ time.
Ingredienser
Sådan gør du
Opløs gæren i vandet i en røreskål. Tilsæt sukker, og rør rundt. Tilsæt blødt smør, hvedemel, salt og herbes de Provence, og ælt dejen på en røremaskine i ca. 5 minutter, til den er blød og smidig. Tilsæt evt. lidt ekstra hvedemel, hvis dejen er for våd.
Riv osten, eller skær den i helt små tern. Ælt forsigtigt osten ind i dejen til sidst.
Læg dejen i en ren skål, dæk den med husholdningsfilm og et viskestykke, og sæt den på køl i mindst 8 timer (natten over).
Tag dejen ud fra køl, og hæld den ud på et meldrysset bord. Del dejen i 12 lige store stykker, og form dem til runde boller. Fordel bollerne tæt sammen på en bageplade med bagepapir, så de danner en stor cirkel. Der skal være ca. 1½ cm afstand mellem bollerne. Lad bollerne hæve tildækket på pladen i 1½ time.
Tænd ovnen på 225°. Pensl bollerne med æggeblomme, og drys med sesamfrø. Bag møllehjulet i ovnen i ca. 20 minutter, til bollerne er gyldne og gennembagte. Afkøl på en bagerist, og servér dem lune.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk