Mini-lagkager med kaffecreme og blåbær
28. juli 2022
af
Cecilia Fahlström.
Foto: Stine Christiansen
Den bløde, luftige creme og smagen af kaffe og mørk chokolade bringer lagkagen til helt nye højder.
Bemærk
Køletid, creme: Mindst 4 timer, gerne natten over.
Ingredienser
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175° varmluft. Flæk vaniljestangen på langs, og skrab kornene ud. Bland vaniljekornene med 2 spsk. sukker i en skål.
Pisk smør, vaniljesukker og resten af sukkeret luftigt i en skål. Sigt og bland mel og bagepulver i en anden skål. Tilsæt på skift en smule mel og en smule mælk til smørblandingen under omrøring.
Pisk æggehviderne til skum, og vend dem forsigtigt i dejen med en dejskraber. Beklæd en bageplade med bagepapir, og fordel dejen på bagepladen i et ca. 0,5 cm tykt lag.
Bag kagebunden i ovnen i 10-15 minutter. Afkøl kagebunden, og udstik små bunde, tre pr. kage, med en rund udstikker eller et lille glas.
Udblød husblas i en skål med koldt vand i 10 minutter. Hak chokoladen fint, og læg den i en skål. Opvarm fløde i en gryde til lige under kogepunktet – den må ikke koge.
Tilsæt espresso til fløden, hæld den over chokoladen, og lad massen stå i 1-2 minutter. Rør rundt. Kram vandet af husblassen, og rør den ud i den varme fløde. Dæk med husholdningsfilm, og stil på køl i mindst 4 timer, gerne natten over. Pisk kaffecremen ganske kort med en håndmixer.
Hæld kaffecremen i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt små toppe på kagebundene. Saml lagkagerne med tre bunde, og pynt dem med spiselige blomster og skyllede blåbær.
Næringsindhold
Opskriftens indhold af næringsstoffer, allergener m.v. er vejledende.
Opskriften indeholder
- Alkohol
- Fisk
- Gluten
- Jordnødder
- Laktose
- Nødder
- Skaldyr
- Soja
- Æg
Kostretning
- Vegansk
- Vegetarisk
- Uden svinekød
- Pescetarisk